Aktivitetskalender

Randersegnens Amatørarkæologer

Aktivitetskalender

 

 

 

Foreningens ordinære generalforsamling er annonceret til onsdag d. 7. marts 2018 kl.19.00 på Museum Østjylland.

På grund af procedure fejl blev generalforsamlingen suspenderet og der vil blive indkaldt til ekstraordinærgeneralforsamling.

 

Generalforsamlingen vil bl.a. handle om foreningens fremtid.

 

I foreningens blad nr. 3. 2017 kan man i Lederen læse, at bestyrelsen i nærmeste fremtid vil gå i forhandlinger om en alternativ organisatorisk løsning, hvor flest mulige af foreningens aktiviteter bliver bevaret. Der kan herunder blive tale om sammenlægning med en anden forening.

 

Foranlediget af dette har jeg i januar måned fremsendt et indlæg til bladet, som jeg bad om at få bragt i februarnummeret.

Indlæget havde til hensigt at skabe debat om foreningens fremtid. En debat som så kunne tages på generalforsamlingen 7-3-2018

 

Indlæget læses her.

 

Forandringens vinde blæser.

 

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller.

Sådan lyder et meget gammelt kinesisk ordsprog, som i dag er lige så aktuelt, som det har været fra tidernes morgen.

Det beskriver jo med al tydelighed, at vi som mennesker altid har udviklet os, og at den udvikling helt sikkert vil fortsætte.

Jean Gebser, en meget anerkendt tysk filosof har sagt, ”Den der benægter og fortier sin fortid, undergraver sin fremtid.”

Det er vel så her arkæologien kommer ind i billedet, et fagområde eller en videnskab om man vil, som opstod, fordi nogle forstod betydningen af, at det bagved liggende var grundlag for den aktuelle tid.

Det var jo givetvis for det meste folk med uddannelse, måske som skolelærer, læge, præst, jurist, officer o.l. men som jo i arkæologisk sammenhæng var amatører.

Museet i Randers blev dannet i 1872. Hvorledes det skete er meget fint beskrevet i et særtryk af Historisk Årbog fra Randers Amt 1984 hvor Guri Dybsand har forfattet ”Noget om at oprette et museum”.

Når man har læst den, så kan man konstatere, at her har forandringens vinde blæst med forskellige styrker lige siden da.

Ser man på tiden fra 1991 hvor Randersegnens Amatørarkæologer blev dannet og til nu, så har forandringerne sandelig også været til at få øje på.

Det var så heldigt, at bindeleddet mellem museet og foreningen var Reno Fiedel. Reno brugte meget af sin fritid sammen med os amatører, så dem der havde et arbejde at passe også kunne være med, det være sig både i ferie, weekend, ja sågar om aftnerne.

Det gav indblik i museumsverdenen, det gav viden, det gav forståelse og indsigt i de processer, der er omkring de opgaver, som de professionelle beskæftigede sig med.

Noget som flere af museets andre ansatte også bidrog med.

Et andet vigtigt element fra den tid var, at der blev afholdt folkeuniversitetskurser med forløb, som i realiteten var arkæologisk undervisning. Det var kompetente undervisere som underviste i de enkelte perioder fra den ældste stenalder og til, om end ikke til i dag, så dog næsten.

Alt dette gjorde at man kunne tilegne sig færdigheder, som dels kunne tilfredsstille den enkelte omkring det at føle sig som en god amatørarkæolog, men også det at kunne indfri de forventninger som museet havde og har, til hvad en god amatørarkæolog bør være.

Det kan virke som om at de gode intentioner fra dengang er blæst til hjørne.

Museets medarbejdere har nu, og det havde de også for 25 år siden, en travl hverdag. Forskellen på dengang og nu er så måske, at alle skal nå så frygtelig mange ting i den tid, der ligger uden for en dag på jobbet.

For museets drift og virke har forandringens vinde også rusket godt rundt med udfordringerne.

Der er i dag stor opmærksomhed omkring økonomi. Hvis ikke de økonomiske sammenhænge er i orden, så kan ting ikke fungere.

Siden Museum Østjylland blev dannet har forandringens vinde blæst med stor styrke. At samle tre museer til et, har krævet omstillingsparathed, koordinering, planlægning og rigtigt stort behov for at bygge vindmøller.

Seneste store udfordringer har været at åbne nye udstillinger, såvel i Grenå som i Randers.

Udstillinger som har høstet store anerkendelser.

Nu kunne man så fristes til at tro at tiden er inde til at træde vande, men hvis man kommer på museet jævnligt, så vil man hurtigt erfare, et der er fuld fart på hele tiden. Der er hele tiden masser af arbejdsopgaver, hele tiden nye mål der skal indfries og man fornemmer, at forandringernes vinde blæser i en god retning.

Når man så ser på foreningen Randersegnens Amatørarkæologer, så virker det, som om der er helt vindstille. I bedste fald så er der en meget svag vind fra forskellige retninger.

I foreningens blad nr. 3 - 2017 kan man i lederen læse, at bestyrelsen vil gå i forhandling om en alternativ løsning, eventuelt om en sammenlægning med en anden forening.

Det kan vel være, at det er blevet sværere at drive en mindre amatørarkæologisk forening, fordi man skal konkurrere med et hav af andre tilbud som udbydes i tiden.

Det kan også vel være, at de senere års bestyrelse/r helt har overset de muligheder, som har ligget lige for.

Interessen for fortiden har vel aldrig været større og hvad ingen kan have overset, er det som i disse år griber om sig i et hidtil uset omfang.

Afsøgning med metaldetektor er næsten blevet en folkesport, og en person med en metaldetektor er næsten blevet et pseudonym med en amatørarkæolog. Man kan måske tænke sig, at en del af disse personer kun fokuserer på metal og uden at have et bredere kendskab til arkæologien, overser andre spor af fortiden.

Her har der været et stort potentiale for nye medlemmer og en god mulighed for at disse kunne få endnu mere ud af deres fritidsinteresse.

Set i lyset af den polemik der i de senere år har været omkring foreningens to detektorer og her sidst om indkøb af to pinpointere, som kunne have understøttet de enkelte menige medlemmer, som har været aktive på området, så må man konstatere, at bestyrelsen har haft en helt anden agenda.

Hvis man tænker sammenlægning med en anden forening, så har jeg personligt svært ved at se, at det skulle give flere muligheder end dem der er til stede i Randersegnens Amatørarkæologer.

Hvis det kun handler om flere medlemmer og alligevel ender med mere af ingenting, så er det blot et spørgsmål om tid før det løber ud i sandet. Så vil amatørarkæologer være enkeltindivider med kontakt til museet, som det var før foreningen blev dannet.

Hvis foreningen for nuværende har så meget åndenød, så var det måske bedre at slukke for respiratoren og lade den få en værdig død. Så kan man konstatere, at den har levet en periode på værdig vis, på de præmisser, som den engang blev skabt på.

Ovenstående er udtryk for mine personlige anskuelser og holdninger til den forening, jeg har været medlem af siden første tanke blev skabt for mere end 25 år siden.

Det er forventeligt at foreningens fremtid vil være et aktuelt emne på den kommende generalforsamling, og jeg vil gerne opfordre til, at alle der har mulighed for at deltage vil møde op på den annoncerede årlige generalforsamling onsdag d. 7. marts og deltage i den debat, som jeg håber, kommer til at ske på et grundigt underbygget grundlag, så der kan træffes en kvalificeret beslutning.

 

Helge Nielsen

Januar 2018